Dagens hot/not

Hot
1. At mani/pedi-dame spørger om man vil have samme farve som sidst (det kalder jeg CRM)
2. At ødelagt fan blev byttet uden spørgsmål (behøvedes ikke engang at komme op med en røver - muligvis ikke Tescos skyld at den ikke var samlet helt korrekt, så den dansede hen ad bordet og ødelagde sig selv).
3. Når det lykkes at samle ny og fin fan i første forsøg - og den fungerer!
4. At finde ud af at der går mange flere busser end man regnede med (ventetid kunne være undgået ret meget)
5. At Guetta er begyndt at indtage mad (han skulle bare lige assimileres til de nye omgivelser)

Not
1. At vente 45 minutter på bus (ren stædighed og økonomisk overhovedet ikke rentabelt hvis ventetid holdes op mod de baht der spares ved bus i fht. taxa/scooter)
2. Når man misser bus fordi man får flue i øjet og ikke kan se noget i de sekunder det tager bussen at drøne forbi (helt ærligt - kan man tale om dårlig timing??)
3. Når fremmed thai følger efter en rundt i shopping-mall fordi han gerne vil lære engelsk - og stiller mystiske spørgsmål i forsøget på at holde samtalen kørende og først holder op med at følge efter når han har fået lov at følge en til bussen (skulle slet ikke hjem altså...)
4. At Guetta kræver ret meget mere arbejde end beregnet (vidste da ikke at sådan en skal have gjort rent i tide og utide??)
5. At Starbucks ikke bringer ud

Sig go'dag til Guetta...

Efter den sidste tids rejseri er vi nu retur i BK - på mere permanent vis (det der skole er startet for nogen og gør det om lidt for andre). Vi er derfor også flyttet ind i vores lejligheder/studios i Amarin Mansion. Stedet er et nyopført lejlighedskompleks i området Pinklao, der ligger i det vestlige BK (tror jeg nok). Vi har hver vores lejlighed, men på samme etage og kan droppe ind hos hinanden når vi vil. Helt campus-agtigt og så fint.

Nybyg og standard-interiør er dog sjældent rigtig hyggeligt og vi har derfor hver især forsøgt at skabe lidt hjemlighed. Julie har, som beskrevet i eget indlæg, omgivet sig med hus-alter og åndelighed. Tina er ude i noget amerikansk diner-stemning krydret med lettere stilforvirring i form af multifarvet sengelinned (for diner-stil er jo i sig selv stilrent). Jeg var den heldige kartoffel, der var i IKEA i KL og som derfor har både fint sengesæt og sengetæppe. Jeg har - trods IKEA, lime-grønt service (i ægte plastik) og levende lys - dog følt at der manglede lidt stemning i mit hjem. Men det er der nu fundet en løsning og må jeg have lov at introducere jer allesammen til Guetta - min nye roomie. So far går vi fint i spænd - han forholder sig stille og roligt, er for det meste enig med mig og det skal nok blive rigtig fint mellem ham og jeg.

Alt for nu. Jeg vil i Tesco og købe alle de ting jeg glemte sidste gang (og gangen før da - tror jeg husker indkøbsliste idag).

/Ida

BKK by night

Regn, regn og mere regn

Var egentlig på vej afsted - hjem fra drengene, hvor jeg endnu en gang har inviteret mig selv på besøg (sådan må det være når man har pool, gym og stabilt internet...) - da himmelen valgte at blive kulsort og fyldt med regn. Og når det regner i BK er det ikke for børn, så hjemtur må lige vente et øjeblik - og i stedet skal bloggen belønnes med et indlæg. Mit hoved synes dog at arbejde på lavtryk og kreativiteten er indskrænket til endnu et hot/not indlæg.

Hot
1. Roomservice (ja, udover ovennævnte benefits, så har drengene også roomservice - og endda til thai-priser)
2. Rengøring til 200 bahtman på Amarin Mansion hvor vi bor (et par og tredive kroner...ja tak)
3. Internet (indrømmet - jeg er afhængig og bliver helt glad når jeg er i nærheden af internet. Særligt når det oven i købet virker som det gør lige nu)
4. Scootertaxaer (fordi de ikke lader sig kue af rushhour)
5. Nyindkøbt harddisc (og film-pushere, så den nu er fyldt op med underholdning)

Not
1. Regn (fascinerende i starten, men nu må det stoppe)
2. Herreløse hunde (generelt aldrig fan af hunde, men udhungrede, loppebefængte, mutant hunde er da helt slemt)
3. Kakkelakker der jagter én - eller ved nærmere eftertanke: alle kakkelakker!
4. Durian-frugt (fy for søren - og sorry kioskmand hvis gulv jeg kom til at spytte et bolche ud på...det var ikke pænt gjort, men en handling uden for min magt)
5. MAC (hvis dette indlæg aldrig bliver publiceret, så er det fordi jeg skriver fra en mac - og det er jo verdens mest ulogiske computer)

Spirit houses og altere

Alle gode buddistiske thailændere benytter spirit houses og byens mange altere. Spirit houses bliver bygget, når en bygning bliver bygget. Først bygger man et spirit house, så ånderne ikke forstyrrer den egentlige bygning, dels under arbejdet men også fremover.
Thailænderne plejer og ærer deres ånder ved at tænde røgelse på disses altere og sætte vand og drikke frem til ånderne. Det er derfor helt normalt, at der står en Fanta med et sugerør og en lille skål med mango på alterne. Ånder kan åbenbart lide, hvad almindelige mennesker kan lide, så selvfølgelig kan de drikke de en dåse Fanta.

Skik følge eller land fly, som man siger. Derfor er jeg nu igang med at opbygge mit eget lille alter. Ingen ånder skal forstyrre min værelse og jeg vil gerne være med til at ære og pleje dem.
Mit alter ser sådan her ud i øjeblikket:



På mit alter har jeg nu en lille sort træ Buddha, min lyserøde plastic ramme dekoreret med roser med Chang på billedet og en træ gude-elefant, to hvide og blå vinkekatte-figurer, en skildpadde, en perlekæde, tre fyrfadslys og et billede af mig selv med en slange omkring mig. Desuden har jeg et stykke koral og en konkylie, jeg har fundet på stranden. Chang må nok vige pladsen af et billede af kongen på et tidspunkt.

Georgetown by night

 

KL - alt det gode plus lidt mere

Bangkok er fantastisk (min begejstring er stadig stor efter en måned der). Men følelsen, da vi forleden landede i KL, af at være i en storby hvor du kan trække vejret - ja, det er altså ret fint og noget jeg ikke vænner mig til ved Bangkok.

KL er på samme måde hektisk og indebærer en rushhour der ofte synes at stå på døgnet rundt. Men det muligt at gå rundt uden fornemmelsen af lungekollaps og smog-bad. At der stadig hersker en imødekommenhed, venlighed og mangfoldighed, som kun findes få steder i verden, det giver byen en stjerne i min bog - og en højt rangeret plads på listen over favorit-steder.

Og for lige at afslutte med en snert af chick-habit, så er der fantastisk shopping her - det varmer mit tøse-gen, der var lettere stresset over det resterende udvalg af asiater-mode ("er det en kjole eller er det en mavebluse...??"). Anywho...jubiii!

Fryse paa dansk

I Thailand og Malaysia skal air-con paa offentlige steder (saa som i Malls, biografer, butikker, busser og baade) helst overdrives i saadan en grad, at jeg nogengange oensker jeg havde min vinterfrakke med fra Danmark.

For at holde varmen (hvilket ikke paa noget tidspunkt faktisk lykkedes) klaedte jeg mig paa baaden fra Langkawi til Penang (Georgetown) fx ud i: traeningsstroemper, sneakers, bagpacker bukser, traenings-heldragt, t-shirt, langaermet t-shirt, kasket, haandklaede over benene og pude (til naiv beskyttelse fra air-con'ens kolde og direkte vinde).

Tina var udklaedt i: guld balarina sko, sokker, tynde lange bukser, stropbluse, t-shirt, toerklaede, langaermet t-shirt, cardigan og tynd laederjakke.

Ida kapitulerede og ville hellere staa udenfor paa daekket i varmen og blive vaad og fra boelgesproejt og vindblaest end at fryse paa dansk i en overkoelet siddekabine.

Vi stod af baaden i Georgetown med et lettet suk, og med blaa laeber, klaprende taender og en halsbetaendelse paa vej.

Charlies Angels Going Under Water

Sidder i skrivende stund og nyder morgenmad og kaffe, inden vi bliver hentet af Ricky, vores dykkerinstruktør. Vi befinder os pt. i Langkawi, Malaysia - en skøn ø med smuk natur, flinke mennesker og hyggelig raggae-stemning. Det bedste af det hele er dog at vi langt om længe er igang med at tage dykkercertifikat - noget vi alle har drømt om i mange år og først nu fået taget os sammen til. Vi tager et intensivt kursus på 4 dage - 1.dag stod på teori + test (lang dag, trætte hoveder og for lidt søvn, men vi bestod alle tre), 2. dag (igår) var test-dyk. Dette skulle have været foretaget i pool, men da denne er under renovation, så testede vi i stedet os selv og udstyret i havet. SÅ MEGET FEDERE og vi er mere end parate til de 3 (rigtige) dyk der venter os i dag. I morgen yderligere 2 og så kan vi kalde os certificerede openwater divers.

Vi er alle lige så euforiske efter test-dyk, som vi regnede med at være og det kan kun blive bedre - er jeg overbevist om. Meget mere om dette senere, men skal til at gøre mig klar. Slutter lige med en hot/not over Langkawi - bare for opsummeringens skyld:

Hot:
1. Dykning (need not say anymore)
2. At alle i byen hilser på os og lader til at synes vi er super - til trods for at have været über-pestilenser på 1.dagen, hvor vi ledte efter bolig og dykkerskole (og naturligvis pressede priserne som vi kan det bedst)
3. Havregrød til morgenmad (mums og perfekt til det dykkende folk)

Not:
1. At vi ufrivilligt deler hytte med 4.mand, Oscar (og at han fylder forholdsvist meget - optager i perioder store dele af køkken/bad sektion + hel seng...vi har forsøgt med husmøder, men Oscar - en fuldfed kakkelak - synes at være ligeglad med både vores følelser samt mindre doser bug-spray)
2. Bespisning under gårsdagens dykkertur (tre sultne piger havde virkelig set frem til lækker frokost, men blev mødt af kold friture kylling og pasta-halløj med så meget hvidløg (på den dumme måde) at vi må have skræmt op til flere fisk langt væk...Kære Buddha eller hvem der lytter: giv os i dag vort daglige brød - på en delikat måde)
3. At vi tager certifikat med en umoden englænder, der konstant kommer for sent og spilder vores tid (han får skiftevis silent treatment og onde øjne)

Alt for nu. Off we go.

/Ida (en af Charlies 3 engle - i følge Ricky)

Top 5

Favorit-hit
1. Pad-thai+frugtvogns-damer (særligt når ens lokale hilser én godmorgen)
2. 7-11 shopping (man kan aldrig få for mange 10 bahts snacks)
3. "Fix-us"-treatments (behøver ingen forklaring)
4. Cykler med passagersæde monteret bagpå (skal vi helt bestemt eje)
5. Buckets (socialt, delikat og originalt)

Flip-side
1. Kakkelakker, myrer, kokosnødder og andet farligt (flere nærdød(nød)soplevelser er registreret)
2. Toilet-forhold (forstår ikke det med hul-i-jorden??)
3. Tørret reje-ingrediens i papaya-salat (så meget bedre uden de små salte sataner)
4. Beskidte tæer (ikke særlig sex-factor)
5. Mangel på fortegnelse over busser i BK (beskrevet i tidligere indlæg)

Når det sultne spøgelse åbner sine øjne

Georgetown er noget for sig selv. Med fare for at lyde som en kliché, vil jeg beskrive Georgetown som et patchwork af forskellige religioner og kulturer i en fantastisk farverig blanding.
Little India, Chinatown, Amagerbro torv, europæisk storby. Alt samlet på en gåtur på 2 timer.

Efter at have spist os stopmætte på en meget helt fantastisk (og meget billig) indisk restaurant, efter at have passeret Ramadanen's aftenmesse i byens store, smukt oplyste Moske, og efter at have passeret en malaysisk "open-air" koncert (som nærmere lyder som dårlig Karaoke), bliver vi draget af lyden af kinesisk slagtøj. På sidegaden til Karaoke-støjen er en masse kinesere samlet i optog, der lige er ved at sætte igang.
Det er det sultne spøgelse, der fejres, oplyser en tilskuer mig. De er ved at starte optoget, som fører til spøgelsets "alter", hvor det skal fodres med røgelse og frugt (det er et meget sultent spøgelse, hvis man tager mængderne af røgelse i betragtning). Vi bliver inviteret til at følge med optoget, og vi takker tøvende ja.

Vi ender sammen med optoget i en baggård, hvor et stort alter er opstillet og pyntet efter alle kinesiske kunstners regler. Luften er tyk af røgelse og lyden af slagtøj.
Ceremonien varer tre dage og imorgen åbner det sultne spøgelse sine øjne. Helt hvilken betydning det har, ved vi ikke. Men det afsluttes med en kæmpe fest. Vi står og ser nysgerrigt på, da der bringes offergaver. Tilskuerne tager herefter, efter tur, en håndfuld røgelsespinde og går op til spøgelset for at fodre det. Vi bliver tilbudt at deltage i fodringen, men siger pænt nej tak. Røgelsen er ved at få taget på os, og vi lister stille af med et løfte om at overveje at komme tilbage imorgen, når spøgelset åbner sine øjne. Desværre ved vi, at imorgen sidder vi på Langkawi.

På turen tilbage (som udvikler sig til en detour til Amagerbro torv aka. brunt bodega med "Hotel California" i højtalerne, sport på TV'et, tags på toiletternes vægge og en tung lugt af gammel røg i lokalerne) ser vi flere steder aftenens fest for det sultne spøgelse udspille sig i sidegaderne. Dette, alt imens Ramadanen parallelt afvikles uforstyret og Little India hylder Krishna, Shiva, Vishnu i Georgetowns rolige gader.

1,2,3...go!

Efter en måned er det slået fast at fire piger tager omtrent lige så lang tid om at komme ud af døren, som det tager en thai at multitaske. Dette til lettere frustration for nogen, men nok en omstændighed, der er svær at ændre ved de forhold vi har rejst under. Anywho, ikke desto mindre har det vist sig at selvsamme piger rent faktisk også kan præstere rekord i speed-påklædning-nedpakning-udflytning. Vi er taget til Malaysia og skulle fra Georgetown til Langkawi med dagens eneste båd-afgang i morges kl.8.15. Da vækkeuret ringer kl.6.45 har jeg en underlig fornemmelse om at noget er galt...der er for lyst uden for...?! Rigtig nok har tosse 1,2 og 3 befundet sig i Malaysia i et døgn uden at registrere at der er en times tidsforskel;-) Altså var klokken ikke længere kvart i god tid, men derimod kvart i f...-stå-op-løb...NU!

Og ved I hvad - vi nåede det! Sidder i skrivende stund i Langkawi, nyder en latte på Starbucks (oh yes, så er livet godt igen) og undersøger hvor vi skal tage dykkercertifikat de kommende dage. Meget mere om det - nu tilbage til kaffe og optur over at have nået båd og rent faktisk være ankommet hertil.

/Ida - med 2.dags tøj, frisure og nytestet maxpuls

Fordi vi kan

Thai'ernes overbevisning om at der altid er plads til én til (en af de seneste observationer var fx en familie på 4 monteret på et styks scooter) har afledt et motto, en devise om man vil, som vi har valgt at benytte i flere sammenhænge. Således har vi blandt andet boet mere end tæt gennem de sidste uger (hvorfor have flere værelser når vi kan bo oven i hinanden?), delt alt fra buckets, tøj og intimsfære, samt prøvesmagt samtligt indhold af 7-11's snack-beholdning. Og ikke at glemme, så har vi gjort de lokale kunsten efter og præsteret at være 7+chauffør i en taxa. Som sagt - der er altid plads til én til.

Senest skal der lyde en tak til de dejlige drenge der gav os husly i nat - og som til gengæld nu ved at deres stue kan rumme 2xdobbeltsenge + x-antal overnattende gæster. Det er da fint.

Fest og farver

Buckets kan komme i mange stoerelser. Den mest almindelige er en spand med en diameter paa ca. 20 cm og ca. 25 cm. dyb. Den er lavet af farverig plastic og har en fin hank, som gerne er en anden farve. Min yndlings-farvekombination er groen spand og roed hank. Farverne paa spandene signalerer dog ikke indholdet, saa lad dig ikke snyde paa spandens udseende.
Helt i den danske aand var vi nogle, der foelte os noedsaget til at forbedre bucket-konceptet en smule. Den almindelige standart-bucket blev erstattet af en stoerelse der kunne forveksles med en almindelig rengoeringsspand med en diameter omkring 40 cm og en dybde omkring 50 cm. Men tag ikke fejl! Det er IKKE en rengoeringsspand og indholdet er bestemt ikke rengoeringsvand. Farverne kan, ligesom med den almindelige standart-bucket, variere. Vi har dog kun haft erfaringer med en gennemsigtig-hvid een af slagsen med blaa hank. Den kan anbefales.
Om faa dage vil vi foretage et naermere studie af buckets af standart stoerelse. Analyse af data samt konklusioner vil blive praesenteret her paa siden.

/Julie