onsdag den 13. januar 2010

"Welcome to Thailand"

Og så var der den dag i Lumpini Park, hvor Tina og jeg blev mobbet af en 10-årig...

Lumpini Park er blandt mine favorit steder i Bangkok. En oase midt i byens travlhed. Et sted hvor man kan nyde roen, løbe en tur (det er der i hvert fald andre der gør), udøve thai chi eller anden meditation (heller ikke lige mig der gør det), træne med vægte fra 2.verdenskrig, sejle i cykelbåd etc. Indrømmet, så har jeg primært praktiseret indtagelse af Latte, mens jeg har observeret parkens andre gæster. Men det byder nu også på oplevelser. Parken er nemlig - udover ovenstående - også kendt for sit dyreliv, der blandt andet rummer veraner. Og her snakker vi ikke de små af slagsen, men derimod krokodille-lignende kreaturer. Og de er der når man mindst venter det.


Således blev vi netop overrumplet, da vi forleden - under indtagelse af førnævnte latte akkompagneret af god mængde tøse-snak - nær var væltet over en veran, der uden overdrivelse havde samme størrelse som os selv. En blanding af forskrækkelse og betagelse fik os til at trække kameraet op af tasken. Vi har muligvis haft samme euforiske blik i øjet, som en japansk turist der ser sne for første gang i sit liv. Og måske var vi nær røget i søen i forsøget på at få billeder af dyret i helt rigtig vinkel. I hvert fald får to thai-drenge på omtrent de 10 år øje på os, slentrer forbi og udbryder med et flabet smil på læben og lettere overlegenhed: "Welcome to Thailand".


Der røg illusionen om at have flyttet sig fra 'turist'-kategorien til 'integreret-udlænding'-kategorien. Er nødt til at arbejde på lidt mere cool-factor!
/ida

søndag den 27. december 2009

Merry x-mas & A Happy New Year

Det er endnu ikke slut - og alligevel lidt. Mange er allerede rejst. Receptionen er dagligt fyldt med kufferter og triste ansigter. Men den hårde kerne der er tilbage og vi giver ikke slip endnu. Jeg har netop pakket det sidste af min lejlighed sammen og om et øjeblik går turen mod Koh Phangan, nytår og full moon party. Det bliver godt.

Jeg vil skynde mig afsted, så i stedet for et længere blog indlæg, så bliver dagens indspark et lille filmisk mesterværk. Bear in mind at det er min debut som producer. Enjoy!


onsdag den 23. december 2009

Tacky-thai-JUL

Et lille special guest indlæg fra Vinke Kath

Er julen i Thailand tacky? Det tror jeg med sikkerhed, at jeg efter en uge i dette vidunderlige land, kan sige at den er...!

Tacky hører til i 90'erne, og her i Bangkok er det som om der er en hvis tilknytning til netop dette årti. Men det har en stor portion charme i en by, der er svedig varm, smuk, støjende, beskidt, travl og fascinerende på en gang. Nu er det jo december, nærmere bestemt juleaften, og julen skal fejres i et buddhistisk land, hvor solen bager og maden ikke bliver traditionel and eller flæskesteg. Dette er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan finde tegn rundt omkring i byen på at det er jul.

Man støder ind i guld, glimmer, lameller og falsk sne (til tider sæbebobler), der lige så godt kunne have været smidt ud med 90'ernes Buffalostøvler og raklet. Julemusikken må man heller ikke glemme, og den findes i riglige mængder, som vælter ud af højtalere på de mest mærkværdige steder (George Michael må skovle penge ind hvert år på denne tid!). Julepynten og -stemningen er dog mest intens ved alle de store malls, men kan bestemt findes mere lokale steder, som hos vores lokale kiosk.

Jeg kan ikke sige meget mere, end jeg bestemt glæder mig til at fejre jul i dette land, på en alt andet end traditionel måde. Glædelig jul til alle!

søndag den 13. december 2009

It's a wonder(ful) world

Kender I følelsen af når mængden af spørgsmål hober sig op i hovedet på én - og man ikke rigtig selv synes at kunne besvare dem? Sådan spørgsmål brydes mit hoved med fra tid til anden og tænker derfor at jeg ligeså godt kan nedskrive dem - og muligvis søge svar hos jer derude. Top of my head kommer her nogle stykker:

1. Er solfaktor 50+solfaktor 15 = solfaktor 75? Eller modsvarer de hinanden og giver faktor 35? Eller overtrumfer 50'eren underdog'en på 15, så man stadig bare lander på 50?
2. Hvorfor er alle thai-cykler indstillet til dværge? So far har jeg ikke set nogle dværge i dette land (har faktisk kun set én eneste asiater-dværg i mit liv og det var på Nørrebro), så det giver ikke mening at cyklerne har en størrelse hvor knæ ufriviligt rammer mave ved hver omdrejning. Nogen der kan forklare mig dette fænomen?


3. Durian-frugt...but why? Det lugter grimt. Det smager endnu mere grimt. Ja, det har sågar fået sit eget skilt a la 'rygning forbudt', der indikerer at her må du ikke tage din durian med ind. Hvorfor har noget menneske lyst til at spise det?

4. Vand-spuler som de fleste toiletter i Thailand er udstyret med i stedet for toiletpapir. Jeg har ikke selv kastet mig ud i at afprøve dem, men undrer mig over hvordan thaierne anvender dem - UDEN at få vand på tøjet! Og helt ærligt...det kan da ikke være virkelig rart - lidt buksevands-agtig følelse tænker jeg.

Der kommer uden tvivl flere punkter til - kom meget gerne med svar hvis du kan hjælpe mit bekymrede hoved. /ida - the troubled one

lørdag den 12. december 2009

Et land af oplevelser

Hold da op, så kan man snakke om forsømt blog. Pardon en masse for den seneste tids svigt - skal ikke ske igen. Men det skal jo naturligvis ses i lyset af den kultur vi efterhånden er ganske forankrede i - og dermed også refererer ud fra. Herunder blandt andet konceptet 'thai time', hvor handling ikke altid sker i direkte forlængelse af tanke. Jeg vil faktisk påstå at det er en nødvendighed med denne tilpasning for at kunne leve her. Så dermed forklaring på de manglende skriverier.
Men for søren, der er sket en masse. Det betegner generelt livet i Bangkok, hvor hver dag byder på nye oplevelser. Nogle større end andre, men dagligt oplever jeg at falde i snak med nye mennesker, observere noget der fanger min interesse eller foretage mig noget, der på en eller anden måde er anderledes end hverdagen derhjemme. Det hænger naturligvis sammen med ens eget sind og lyst til at opsøge de nye input, men samtidig opstår mange oplevelser også qua mentaliteten i dette land. Bare inden for den sidste uge har følgende forekommet:
1. Har været til thai-bryllup. Blev inviteret af thai-ven fra boksning vis veninde skulle giftes. Det fandt sted på Oriental Hotel (et af Bangkoks ældste og fineste hoteller) - og ceremonien bar præg af afslappet receptions-stemning blandet med traditioner, ekstravagante omgivelser, smukke kjoler og lækker mad (alt fra canapéer til sushi til dim sum). I danske øjne kan det synes spøjst at være til bryllup hos helt fremmede mennesker - sådan blev det ikke opfattet her! Heller ikke da jeg fik taget billede sammen med brudeparret som af nogen burde undre sig over hvem hende den fremmede blonde pige var. Det gjorde de ikke, men takkede blot for min deltagelse. Rigtig god oplevelse.
2. Har testprøvet nye træningsfasciliteter til boksning. I forbindelse med det nuværende træningslokale er et gammelt toilet blev inddraget og udstyret med diverse boksebolde - monteret af gammel-adjan (70-årig eks-pro bokser, der indimellem kigger forbi og som besidder så meget bad-ass-pondus at man bliver helt betaget). I bedste autentiske stil - støv på gulvet, rottefælder i hjørnerne og udtæskede redskaber - fik jeg lov at tæske løs på de nye redskaber og illusionen 'million dollar baby' blev endnu mere virkelig.
3. Har spist sushi på et lille lokalt sted i det japanske kvarter i Bangkok - et sted bag nedrullede gardiner, som du kun finder hvis du ved det eksisterer og som jeg aldrig ville have opdaget hvis ikke det var for endnu en thai-ven, der inviterede mig med. Fantastisk sushi, grøn the og betjening - og et sted jeg skal tilbage til hvis ellers jeg kan finde det.
Og det er blot et udvalg af de mange oplevelser jeg gør mig dagligt i denne by. Jeg tænker at mange af oplevelserne sker på baggrund af omstændighederne for opholdet her. Samtidig tænker jeg dog også at de sker på grund af den mentalitet, gæstfrihed, nysgerrighed og generøsitet som thaierne besidder. Jeg har sjældent oplevet et folkefærd med så meget 'can do'-tilgang til livet - særligt hos dem, der synes at have rigtig lidt at møde livet med.

lørdag den 28. november 2009

The calactelistic of the thai-englit languat

Our thai teachert are actuary pretty good teachert. I jut love the thai accent, so mut that I sometime forget to listen to the content of the speak. The thai-englit is like a pallarel languat. It is the dilect translation and the thai pronounsiation that amude me. But they are good teachert with a big vocaburaly and knowled.

Thai "roll" on the R wit make a L sound. So thai alway chand R and L. Pallarel (parallel), Brue Lay (BlueRay), Dilectly (Directly), Loufly (roughly), Liver lafting (River Rafting), Brakbally (Blackberry). In the beginning it sound landom but then you begin to discover the simirallitie, the callactelistic of the thai englit languat. It took some time to understand but I got there and now I jut love it.

In thai no word end on S or a S-sound. Thai cannot pronoud it. Instead they put a D sound in the end or completely "sworrow" (swallow) the sound. Acturry adjan Thammasak it vely good to pronouce the S in word that end with S-sound, however, he forget to put s'es on word in prurarid. Sometime teacher leally try to pronound the S's even if you dont have to. It id leally funny when teacher lefer to or want to chang a powerpoint slise - I alway think of pizza.
The mek (mix) of the two make it all worth go to class. This word it jut to funny to let slide: tut skleen (touch screens)- I jut laugh out loud. Im solly, it is jut to sweet.

tirsdag den 24. november 2009

HOT/NOT

Klokken er mange, men jeg har igen igen oplevet en masse sejt + mindre sejt, så her kommer lige en opsummering fra de forgangne dage:
Hot
1. Når ny thai ven inviterer én med til thai-bryllup
2. Når man opdager Pratanam (staves??) og en verden af god shopping åbner sig
3. Når frugtmand ved skolen gemmer sidste stykke Yam Bean specielt til én
4. Når ny underviser, der ligner afdanket Russel Crowe, viser sig at være übercool
5. Når man deltager i Bangkok Marathon og finder ud af at man stadig kan løbe (kvartmaraton godt nok kun)
Not
1. Når man har så dårlig stedsans at man farer vild rundt om den plads man egentlig skulle skyde genvej henover - og først opdager det tre kvarter efter ved at man igen står ved udgangspunktet
2. Når thai fra ens klasse lokker én til at smage lokal dip-ting, hvorefter han siger "you're gonna smell REALLY bad now"
3. Når lokal dip-ting forankrer sig i ens mund og selv efter 3xtandbørstning af længere varighed stadig synes at hænge ved
4. Når man brænder sig på glattejern + river sig på elevatordør (spørg mig ikke hvordan) samme sted på håndled og ligner lettere suicidalt tilfælde
5. Når ens computer er så varm under bunden at det føles som lettere forbrænding af lår (skal muligvis overveje ny arbejdsposition)
Sov godt. /ida