onsdag den 23. december 2009

Tacky-thai-JUL

Et lille special guest indlæg fra Vinke Kath

Er julen i Thailand tacky? Det tror jeg med sikkerhed, at jeg efter en uge i dette vidunderlige land, kan sige at den er...!

Tacky hører til i 90'erne, og her i Bangkok er det som om der er en hvis tilknytning til netop dette årti. Men det har en stor portion charme i en by, der er svedig varm, smuk, støjende, beskidt, travl og fascinerende på en gang. Nu er det jo december, nærmere bestemt juleaften, og julen skal fejres i et buddhistisk land, hvor solen bager og maden ikke bliver traditionel and eller flæskesteg. Dette er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan finde tegn rundt omkring i byen på at det er jul.

Man støder ind i guld, glimmer, lameller og falsk sne (til tider sæbebobler), der lige så godt kunne have været smidt ud med 90'ernes Buffalostøvler og raklet. Julemusikken må man heller ikke glemme, og den findes i riglige mængder, som vælter ud af højtalere på de mest mærkværdige steder (George Michael må skovle penge ind hvert år på denne tid!). Julepynten og -stemningen er dog mest intens ved alle de store malls, men kan bestemt findes mere lokale steder, som hos vores lokale kiosk.

Jeg kan ikke sige meget mere, end jeg bestemt glæder mig til at fejre jul i dette land, på en alt andet end traditionel måde. Glædelig jul til alle!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar