Det er endnu ikke slut - og alligevel lidt. Mange er allerede rejst. Receptionen er dagligt fyldt med kufferter og triste ansigter. Men den hårde kerne der er tilbage og vi giver ikke slip endnu. Jeg har netop pakket det sidste af min lejlighed sammen og om et øjeblik går turen mod Koh Phangan, nytår og full moon party. Det bliver godt.
Jeg vil skynde mig afsted, så i stedet for et længere blog indlæg, så bliver dagens indspark et lille filmisk mesterværk. Bear in mind at det er min debut som producer. Enjoy!
søndag den 27. december 2009
onsdag den 23. december 2009
Tacky-thai-JUL
Et lille special guest indlæg fra Vinke Kath
Tacky hører til i 90'erne, og her i Bangkok er det som om der er en hvis tilknytning til netop dette årti. Men det har en stor portion charme i en by, der er svedig varm, smuk, støjende, beskidt, travl og fascinerende på en gang. Nu er det jo december, nærmere bestemt juleaften, og julen skal fejres i et buddhistisk land, hvor solen bager og maden ikke bliver traditionel and eller flæskesteg. Dette er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan finde tegn rundt omkring i byen på at det er jul.
Man støder ind i guld, glimmer, lameller og falsk sne (til tider sæbebobler), der lige så godt kunne have været smidt ud med 90'ernes Buffalostøvler og raklet. Julemusikken må man heller ikke glemme, og den findes i riglige mængder, som vælter ud af højtalere på de mest mærkværdige steder (George Michael må skovle penge ind hvert år på denne tid!). Julepynten og -stemningen er dog mest intens ved alle de store malls, men kan bestemt findes mere lokale steder, som hos vores lokale kiosk.
Er julen i Thailand tacky? Det tror jeg med sikkerhed, at jeg efter en uge i dette vidunderlige land, kan sige at den er...!
Tacky hører til i 90'erne, og her i Bangkok er det som om der er en hvis tilknytning til netop dette årti. Men det har en stor portion charme i en by, der er svedig varm, smuk, støjende, beskidt, travl og fascinerende på en gang. Nu er det jo december, nærmere bestemt juleaften, og julen skal fejres i et buddhistisk land, hvor solen bager og maden ikke bliver traditionel and eller flæskesteg. Dette er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan finde tegn rundt omkring i byen på at det er jul.
Man støder ind i guld, glimmer, lameller og falsk sne (til tider sæbebobler), der lige så godt kunne have været smidt ud med 90'ernes Buffalostøvler og raklet. Julemusikken må man heller ikke glemme, og den findes i riglige mængder, som vælter ud af højtalere på de mest mærkværdige steder (George Michael må skovle penge ind hvert år på denne tid!). Julepynten og -stemningen er dog mest intens ved alle de store malls, men kan bestemt findes mere lokale steder, som hos vores lokale kiosk.
Jeg kan ikke sige meget mere, end jeg bestemt glæder mig til at fejre jul i dette land, på en alt andet end traditionel måde. Glædelig jul til alle!
søndag den 13. december 2009
It's a wonder(ful) world
Kender I følelsen af når mængden af spørgsmål hober sig op i hovedet på én - og man ikke rigtig selv synes at kunne besvare dem? Sådan spørgsmål brydes mit hoved med fra tid til anden og tænker derfor at jeg ligeså godt kan nedskrive dem - og muligvis søge svar hos jer derude. Top of my head kommer her nogle stykker:
1. Er solfaktor 50+solfaktor 15 = solfaktor 75? Eller modsvarer de hinanden og giver faktor 35? Eller overtrumfer 50'eren underdog'en på 15, så man stadig bare lander på 50?


4. Vand-spuler som de fleste toiletter i Thailand er udstyret med i stedet for toiletpapir. Jeg har ikke selv kastet mig ud i at afprøve dem, men undrer mig over hvordan thaierne anvender dem - UDEN at få vand på tøjet! Og helt ærligt...det kan da ikke være virkelig rart - lidt buksevands-agtig følelse tænker jeg.
Der kommer uden tvivl flere punkter til - kom meget gerne med svar hvis du kan hjælpe mit bekymrede hoved. /ida - the troubled one
lørdag den 12. december 2009
Et land af oplevelser
Hold da op, så kan man snakke om forsømt blog. Pardon en masse for den seneste tids svigt - skal ikke ske igen. Men det skal jo naturligvis ses i lyset af den kultur vi efterhånden er ganske forankrede i - og dermed også refererer ud fra. Herunder blandt andet konceptet 'thai time', hvor handling ikke altid sker i direkte forlængelse af tanke. Jeg vil faktisk påstå at det er en nødvendighed med denne tilpasning for at kunne leve her. Så dermed forklaring på de manglende skriverier.
Men for søren, der er sket en masse. Det betegner generelt livet i Bangkok, hvor hver dag byder på nye oplevelser. Nogle større end andre, men dagligt oplever jeg at falde i snak med nye mennesker, observere noget der fanger min interesse eller foretage mig noget, der på en eller anden måde er anderledes end hverdagen derhjemme. Det hænger naturligvis sammen med ens eget sind og lyst til at opsøge de nye input, men samtidig opstår mange oplevelser også qua mentaliteten i dette land. Bare inden for den sidste uge har følgende forekommet:
1. Har været til thai-bryllup. Blev inviteret af thai-ven fra boksning vis veninde skulle giftes. Det fandt sted på Oriental Hotel (et af Bangkoks ældste og fineste hoteller) - og ceremonien bar præg af afslappet receptions-stemning blandet med traditioner, ekstravagante omgivelser, smukke kjoler og lækker mad (alt fra canapéer til sushi til dim sum). I danske øjne kan det synes spøjst at være til bryllup hos helt fremmede mennesker - sådan blev det ikke opfattet her! Heller ikke da jeg fik taget billede sammen med brudeparret som af nogen burde undre sig over hvem hende den fremmede blonde pige var. Det gjorde de ikke, men takkede blot for min deltagelse. Rigtig god oplevelse.
2. Har testprøvet nye træningsfasciliteter til boksning. I forbindelse med det nuværende træningslokale er et gammelt toilet blev inddraget og udstyret med diverse boksebolde - monteret af gammel-adjan (70-årig eks-pro bokser, der indimellem kigger forbi og som besidder så meget bad-ass-pondus at man bliver helt betaget). I bedste autentiske stil - støv på gulvet, rottefælder i hjørnerne og udtæskede redskaber - fik jeg lov at tæske løs på de nye redskaber og illusionen 'million dollar baby' blev endnu mere virkelig.
3. Har spist sushi på et lille lokalt sted i det japanske kvarter i Bangkok - et sted bag nedrullede gardiner, som du kun finder hvis du ved det eksisterer og som jeg aldrig ville have opdaget hvis ikke det var for endnu en thai-ven, der inviterede mig med. Fantastisk sushi, grøn the og betjening - og et sted jeg skal tilbage til hvis ellers jeg kan finde det.
Og det er blot et udvalg af de mange oplevelser jeg gør mig dagligt i denne by. Jeg tænker at mange af oplevelserne sker på baggrund af omstændighederne for opholdet her. Samtidig tænker jeg dog også at de sker på grund af den mentalitet, gæstfrihed, nysgerrighed og generøsitet som thaierne besidder. Jeg har sjældent oplevet et folkefærd med så meget 'can do'-tilgang til livet - særligt hos dem, der synes at have rigtig lidt at møde livet med.
Abonner på:
Opslag (Atom)