Selvom at Bangkok er nok så fed en by, har den en også en bagside. Hvor der er fest, kommer der tømmermænd og hvor der shoppes, bruges der som bekendt også penge.
Der er ting, jeg ikke havde regnet med at blive træt af, og der er ting, jeg bare aldrig overvejet, at jeg kunne blive træt af. Jeg er blevet ufattelig træt af at drikke flaskevand. En irriterende udgift, når jeg er vant til at vand er gratis - og tilmed med en kedelig smag og en kedelig farve.
Alternativerne for væske er mange, men ikke alle er lige sunde, eller lige ansvarlige. Efter lange overvejelser faldt mit alternative valg på saftevand, vel at mærke af en type uden sukker såsom fx Fun Light. Men det skulle vise sig, at være sværere at finde end forventet.
Juice tilsat alverdens forbedrende egenskaber (jeg nævner i flæng Omega-3, fiber, collagen og vitaminer) er der dog et rigt udvalg af. Det er bare anstrengende at drikke i længden, for ikke at sige; sødt. Så jeg døjer med flaskevandet,indtil en ny mulighed skulle fremkomme..
----
Jeg havde aldrig overvejet, præcis hvor træt jeg bliver af at blive anset som turist. Jeg har, hvis jeg selv skulle sige det, næsten opnået titlen "Master of Public Transport in Bangkok", så nej, jeg skal hverken have en tuk-tuk eller en taxa. Jeg er skam helt forvent med det offentlige transportsystem. Jeg kan endda forklare billetdamen, hvor jeg skal hen på Thai, når hun spørger - på Thai.
Jeg må lære at sige "Nej, ellers tak, jeg tror sørme, jeg vælger at tage bussen hjem fra studiet i dag, men måske en anden dag" til taxachaufførerne. På klingende Thai selvfølgelig.
Selvfølgelig er der tider, hvor det har sine fordele at blive anset som turist, som fx når bus-damen, i sin iver for at hjælpe os af bussen på det rigtige sted, glemmer at tage betaling for billetten. Så sparede vi de 1,10 kroner.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar